Hundens pleje / Dyrlægebesøg

Det er vigtigt at du i det daglige vænner hvalpen/hunden til at blive undersøgt/rørtved, så den synes det er hyggeligt. Det gælder f.eks. efterse tænder, øre, poter, m.m.
Det gør det meget nemmere, den dag der virkelig er noget at undersøge, uanset om det er dig selv eller dyrlægen det gør det.

 
Øjne
Tænder
Øre
Poter
Tæger
Lopper
Børstning
O B S
Dyrlægebesøg

Til toppen

Specielt jagthunde kan få irriterede øjne af færden i græs og krat, her kan man selv afhjælpe det ved at bade øjnene i kamillete. Hvis ikke dette hjælper i løbet af et par dage skal du kontakte din dyrlæge.

Til toppen

Det er en god ide fra starten at tilvænne hunden til at få efterset tænder for tandsten, samt børste deres tænder og eller give dem tandrensende ben.

Til toppen

Mange hunde danner ørevoks i deres lange øregange, specielt hunde med hænge ører, der ikke får så meget luft. Derfor er det nødvendigt at være omhyggelig med rensning. Start med at se om der sidder voks ved indgangen til øret og fjern det med en vattot på fingeren. Hvis øret begynder at lugte, kan man hælde ørerens (fås på apoteket) ned i ørerne- sørg for at der kommer rigeligt(øret skal smaske, når man gnubber det), herefter kan man tage vat og fjerne det der kan nås ved indgangen til øret. Hvis du er i tvivl kontakt din dyrlæge.

Til toppen

Gennemse hundens poter mellem trædepuderne for torne eller lign.om vinteren skylles poterne for salt fra fortove og trædepuderne gives noget potevoks. Neglene skal klippes regelmæssigt, negleklipper kan fås hos dyrlægerne, men lad dyrlægen instruere dig i brugen.

Til toppen

Gennemsøg jævnligt hundens pels især efter skovtur for flåter. Fjern dem straks, man kan købe en speciel tægetang på apoteket, hvis man ikke kan fjerne dem selv. Der findes desuden i dag udmærkede spot on midler ( Prac-tic, Exspot) der er virksomme mod flåter. Hold øje med såret om det bliver rødt og betændt. Hvis det sker, kontakt din dyrlæge.

Til toppen

Der er specielle tider på året hvor der er flere lopper end ellers. Du kan forebygge mod dem, med f.eks. Frontline, Bayvantic, Promeris, Prac-tic, Advocate ellers spørg din dyrlæge. Hvis uheldet er ude skal hunden vaskes med specielt loppeshampo og alle de steder hunden færdes skal støvsuges grundigt også ved gulvpanelet, hvor kurven eller tæppet er. Gulvvask er effektiv, hvor det er muligt. Lopper kan ikke lide vand.

Til toppen

Lav en hyggestund ind imellem eller dagligt, hvor du børster hunden. Hunden får et bedre velvære, man for tjekket hunden for sår og lign. Samt undgår en del løse hundehår i hjemmet. Sørg også for at få klippet filtret hår af.

Til toppen

Sørg altid for at have støtteforbinding samt gazeswabs i huset, da hunden let kan skære sig samt lave forvridninger. Man kan få selvsiddende forbindinger (Cobanbandager) hos dyrlæger eller apotek og eller en sok, med gummisål. Dette kan være en hjælp til at transportere hunden til dyrlægen.

Ved hjælp af denne pleje tilvænner man sin hund til den årlige undersøgelse hos dyrlægen, samt hvis uheldet er ude hvor hunden kommer til skade. Samtidig får man en hyggestund med sin hund, hvor man kan bruge det til at bedre kontakten med hunden samt vende hunden til at blive berørt og holdt på forskellige måder og steder, så man ikke skal lave dyrlægebesøget til en dårlig oplevelse på forhånd.

Til toppen

1 gang om året vil du få et brev fra din dyrlæge angående vaccination. Her bliver hunden også undersøgt i ører, tænderne og pelsen bliver efterset samt negle. Desuden bliver der lyttet på hjertet og din hund bliver vejet. Hvis du har nogle uafklarede spørgsmål fra hverdagen vedrørende din hunds trivsel/adfærd så skriv det ned og tag det med til dyrlægen, så du husker at få det besvaret.





Til toppen




sponsor

Forside

Hold

Indmelding

Afbud

Praktiske oplysniger

Billeder

Pokaler & lokal resultater

Ældre kreds resultater

Nye Kreds resultater

Privat

Vedtægter

Bank oplysninger

Træningspladsen

Nybagt hundeejer

Alene hjemme (PDF fil)

Miljø træning

Kommandoer

Tænk på !!

Hundes pleje

Førstehjælp

Bøger

DcH Haslev- din hundeforening