Førstehjælp til hunde/dyr

Undersøg, hvilke dyrlæger der har døgnvagtordning.
Noter dyrlægens telefonnummer.
Kontakt altid dyrlægen telefonisk først.

 
Grundregler ved førstehjælp
Vær forberedt på, at ulykken kan ske
Temperatur, puls og åndedræt

Benbrud mv.
Bidsår
Blødninger, indvendige
Blødninger, udvendige
Brandsår
Elektrisk stød
Forgiftninger
Hedeslag
Insektstik
Krampe
Shock
Sår i poterne
Ætsning med syrer eller stærke baser
Øjenskader

Til toppen

- Bevar roen og forsøg at berolige hunden.
- Undgå at forværre skaden ved hårdhændet behandling.
- Stands eventuelle blødninger ved at trykke et rent kompres mod såret.
- Sørg for frie luftveje. Undersøg, om patienten selv trækker vejret. Hvis ikke, påbegynd straksgenoplivning efter mund-til-snude metoden.
- Forsøg aldrig selv at aflive en tilskadekommen hund.
- Kontakt dyrlæge, dyreklinik eller dyrehospital telefonisk, inden hunden bringes ind.
- Lad dyrlægen afgøre, hvor alvorlig skaden er.

Til toppen

Ulykker og alvorlig sygdom opstår ofte uden for dyrlægens normale konsultationstid. Man bør derfor altid holde sig orienteret om, hvorvidt ens dyrlæge er med i en vagtordning med andre dyrlæger for hurtigt at kunne finde frem til en dyrlæge, der har åbent, så man kan få hjælp i en akut situation. Sørg endvidere for altid at have Deres dyrlæges telefonnummer ved hånden, så De let kan finde det i en nødsituation.
Kontakt altid dyrlægen telefonisk, inden De kører af sted med en hund. I mange tilfælde skal vagthavende dyrlæge først tilkaldes til klinikken.

Men uanset hvor succesrig ens første indsats ser ud til at være, bør man altid sørge for, at et tilskadekommet dyr bliver tilset af en dyrlæge. Der kan være sket indre kvæstelser, som lægmand har svært ved at konstatere.

Syge dyr kan både bide og kradse.
Vær rolig over for hunden.
Læg snudesnor på hunde.
Lær at lave et dobbelt halvstik.
Hunden skal kunne trække vejret frit.
Man skal nærme sig et sygt dyr med forsigtighed Et dyr, der er bange eller har smerter, vil ofte prøve at forsvare sig, når man nærmer sig. Man skal derfor være opmærksom på, at hunde, man ellers kender som fredelige, kan finde på at bide.
Det gælder derfor om at nærme sig patienten stille og roligt: Tal med den og prøv at berolige den.
Det er klogt at give hunde et bånd om snuden for at sikre, at ingen bliver bidt. Til dette formål anvender man en tyk, blød snor, gazebind eller en strimmel stof. Længden skal være ca. en meter.
Man lægger et dobbelt halvstik om snuden med de løse ender under kæben. Træk i enderne, indtil båndet ligger fast om snuden uden at snære, og bind enderne fast i en sløjfe bag hundens ører. Vær opmærksom på, at snudesnoren ikke strammer så meget, at hundens vejrtrækning generes.
Dette er specielt vigtigt for kortsnudede racer (fx Boxere). Hvis dyret udviser åndedrætsbesvær, må man løsne snoren en smule, og under alle omstændigheder bør den fjernes, så snart det er muligt og forsvarligt.

Til toppen

Normal temp.38,5° - 39,1°
puls 80-100
vejrtrækning.ca.15/min

Ved mange henvendelser til dyrlægen vil man blive spurgt, om patienten har feber, om pulsen er normal, og om dyret trækker vejret normalt.

Temperaturen måles med et almindeligt sygetermometer. Man smører lidt vaseline på termometrets spids og fører denne et par centimeter ind i patientens endetarm. Temperaturen aflæses efter 1-2 minutter.

Pulsen føler man enten ved at lægge en finger på dyrets brystkasse og tælle hjerteslagene eller ved at føle på indersiden af låret, hvor pulsen tydeligt kan fornemmes.

Åndedrætsfrekvensen måles ved, at man tæller, hvor mange gange dyrets brystkasse hæver sig i et minut. For at afgøre, om en bevidstløs patient trækker vejret, kan man holde et hår foran dyrets næsebor. Hvis dyret ånder, vil håret tydeligt bevæge sig i takt med åndedrættet.
Sørg for frie luftveje.

Til toppen

Hunden støtter ikke på det syge ben.
Benbrud, forstuvning, ledskred
Det beskadigede ben vil være ømt, og hunden vil derfor undgå at støtte på det. Ved brud kan benet være bøjet i en unormal vinkel eller hænge og dingle løst. Ved åbne brud kan knoglestumper stikke frem.

Behandling:
Meget varsom transport til dyrlæge. Hvis den yderste del af et ben hænger og dingler, kan man evt. lægge en let støttebandage inden transporten. Ved hjælp af nogle tøjstrimler binder man en skinne, fx et stykke træ, fast til benet i den stilling, hvori det findes. Man må aldrig selv begynde at rette benet ud, da man derved kan komme til at beskadige blodkar og nerver og således komplicere tilstanden. Det kan være meget vanskeligt for lægmand at konstatere, om der er sket et brud, en forstuvning eller et ledskred på en hund.
Denne afgørelse bør altid overlades til en dyrlæge.

Til toppen

Selvom bidsår i første omgang måske ikke ser alvorlige ud, er det en af de sårtyper, der oftest giver anledning til komplikationer. Det skyldes, at bidsår nemt fører til infektion og bylddannelse under huden.

Er der tale om et sår, der evt skal sys, må man IKKE skylle det i vand. Lad dyrlægen rense det!

Behandling:
Klip hårene væk omkring såret og vask med mildt sæbevand. Det vil være tilstrækkelig behandling, hvis såret er helt overfladisk. Men hvis biddet går gennem huden, uanset hvor lille hullet er, bør dyrlægen kontaktes. I nogle tilfælde er det nødvendigt at lægge et dræn ind i såret for at undgå bylddannelse.
Bidsår i øjne og ved øjenomgivelserne bør altid behandles af en dyrlæge.

Til toppen

Indre blødninger er karakteriserede ved, at man ikke umiddelbart kan fastslå deres omfang. Ofte ser man blot lidt blod fra næse, Øre eller mund. Eventuelt kan der komme blod fra endetarm eller kønsåbning. Men i mange tilfælde er der intet synligt blod.
Tydelige symptomer er, at slimhinderne i øjnene og på gummerne bliver blege. Patienten får en hurtig, svag puls og en hurtig vejrtrækning.

Behandling:
Hold patienten varm og i ro, og transporter den hurtigt og varsomt til dyrlæge.

Til toppen

Man skelner mellem to former for udvendige blødninger:

a. Veneblødninger, hvor blodet løber i en jævn strøm. Blodet er mørkerødt.
b. Arterie(pulsåre )blødninger, hvor blodet løber i en ujævn, pumpende strøm. Blodet er klart rødt.

Behandling:
Pres et (helst sterilt) kompres mod såret, og hold det der, indtil blødningen er standset. En gaze rulle eller en tændstiksæske eller blot en finger er egnede alternativer til kompres. Læg derefter en forbinding over såret, sådan at der øves et let tryk, og lad forbindingen ligge, indtil patienten når frem til dyrlægen.

Slynge må kun anvendes i meget alvorlige tilfælde.
I tilfælde af meget kraftig arterieblødning på et ben kan man anlægge en slynge.
Det må kun gøres, hvis blødningen ikke kan standses ved et tryk mod såret.
Slyngen laver man ved at binde en strimmel stof løst rundt om benet oven for såret. Ved hjælp af en pind drejer man stoffet rundt, indtil det strammer så meget, at blodtilførslen til benet bliver afbrudt. Hvert femte minut skal slyngen løsnes, så der kommer blod til benet et øjeblik, mens man trykker et kompres mod såret for at mindske blodtab. Det må understreges, at en slynge kun må benyttes som sidste udvej for at standse kraftige blødninger, da metoden i visse tilfælde kan forårsage større skade end blødningen i sig selv.

Slyngen må højst anvendes i en halv time.

Til toppen

Forbrændinger opstår ofte hos mindre dyr ved, at kogende vand, kaffe 0.l. spildes ned over dyret. På grund af pelsen kan man ikke umiddelbart se, hvor alvorlig skaden er.
Brandsår skal altid behandles omgående og korrekt.
Skader, der tilsyneladende er ubetydelige, viser sig ofte at være endog meget alvorlige.

Behandling:
Det forbrændte område skylles i mindst 20 minutter med rigeligt koldt vand. Under transporten til dyrlæge medbringer man en spand med koldt vand og en svamp, således at området til stadighed kan holdes afkølet.

Til toppen

Forekommer især, når dyr bider i ledninger. Hunden får forbrændinger i munden. Der kan opstå åndedrætsbesvær og bevidstløshed.

Behandling:
AFBRYD STRØMMEN og fjern ledningen fra dyrets mund.
Hvis hunden er bevidstløs og ikke trækker vejret, indledes genoplivning efter mund-til-snude metoden. Hunden behandles i øvrigt som beskrevet under shockbehandling. Det er vigtigt, at dyr, der har fået elektrisk stød, holdes under observation i nogle timer bagefter, da der kan opstå åndenød som følge af vand i lungerne.

Til toppen

Gifte kan optages i organismen ved indånding, gennem tarmen og gennem hud og slimhinder. Symptomerne er meget forskellige, afhængigt af det enkelte stofs virkning.
Der kan være tale om nedstemthed, opkastninger, diarre, krampe, spytflåd, åndedrætsbesvær, bevidstløshed mm.

Behandling:
Fastslå om muligt hvilken gift der er tale om, og hvilke mængder der er optaget. Kontakt dyrlæge. Oplys, om patienten får nogen form for medicin. Tag så vidt muligt en prøve af giften i den originale pakning med til dyrlægen. Er der tale om giftstoffer, der kan optages gennem huden, skylles med rigelige mængder koldt vand.
Maling og lignende fjernes ved afvaskning efter opløsning med et håndrensemiddel. Forsøg ikke selv at fremkalde opkastninger efter giftoptagelse gennem munden, hvis der er tale om en ætsende gift, men giv i stedet vand eller mælk for at skylle mund og spiserør.

Til toppen

Hedeslag ses især hos dyr, der efterlades i parkerede biler, og hos ældre hunde, der overanstrenges i varmt vejr.
Patienten halser voldsomt og gisper efter vejret. Undertiden indtræder bevidstløshed.

Behandling:
Dyret bringes til et skyggefuldt sted, helst med god ventilation. I svære tilfælde må patienten nedkøles med klude vædet i koldt vand eller overhældes med koldt vand.
Patienten skal holdes i ro. Såfremt der ikke i løbet af få minutter indtræder en bedring, må dyrlæge kontaktes.

Til toppen

Bi- og hvepsestik er hyppige skader på hunde, der ofte jager disse insekter og sluger dem. Oftest sker skaderne på poter, i ansigt eller på læber, og resultatet er en kraftig opsvulmning omkring stikstedet. Hvis stikket sker på tungen, kan denne svulme op, og der er risiko for kvælning. Stik i mundhulen, specielt på tungen, bemærkes oftest ved, at patienten smasker og savler.
Ved selv den mindste hævelse skal patienten under dyrlægebehandling straks. Enkelte hunde kan være overfølsomme for insektstik og reagere med nældefeber eller i sværere tilfælde med åndenød. Nældefeber bemærkes som talrige, op til 1 cm store, faste hævelser i huden. På korthårede racer ses disse hævelser som områder, hvor pelsen stritter. Nældefeber forsvinder normalt af sig selv uden behandling. Åndenød, der skyldes væskeudtrædning i lungerne, kræver omgående dyrlægehjælp.

Behandling:
Ved hævelse på poter eller i ansigt kan stikstedet bades med lidt eddike eller salmiakspiritus, og det hævede område behandles med kolde omslag. Hævelsen skal være faldet i løbet af par timer ellers bør dyrlægen kontaktes.

Til toppen

Krampe hos dyr kan fremkaldes af mange årsager. De mest almindelige er epilepsi,

Kontakt din dyrlæge.

Til toppen

(Denne stavemåde betegner den medicinske shocktilstand)

Shock kan fremkaldes af alle former for tilskadekomst. Ses især i forbindelse med forbrænding, overfald, trafikulykker og alvorlig angst for fyrværkeri.
Også hårdhændet behandling og uforsigtig transport af en tilskadekommet hund kan fremkalde shock. Hunden får en hurtig, overfladisk vejrtrækning og en hurtig, svag puls. Slimhinderne i øjnene og på gummerne bliver blege.Hunden føles kold og virker fjern.

Behandling:
Hold dyret i ro. Undgå uro og støj. Sørg for at holde patienten varm ved at dække den til med et tæppe eller lignende.
Det er livsvigtigt, at dyret kommer under behandling af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Transporten til dyrlægen skal foregå hurtigt, men varsomt.

Til toppen

En af de hyppigste skader på hunde og katte forekommer, når de skærer sig i poterne. Ofte mærker dyret ikke straks, at det har skåret sig, og skaden opdages derfor først, når man bemærker, at dyret halter, slikker på poten eller bløder.

Behandling:
Såret vaskes med en mild sæbeopløsning, indtil alt snavs og blod er fjernet. Derefter tørres poten omhyggeligt. Er der tale om dybe sår, skal dyrlægen kontaktes. Mindre sår beskyttes med en forbinding, dels for at holde snavs ude fra såret og dels for at forhindre dyret i at slikke i såret.
Forbindingen må ikke ligge så stramt, at blodomløbet i benet generes. Man skal bruge hæfteplaster eller tape for at fastholde forbindingen. Anvend aldrig nogen form for elastik. Forbindingen skal skiftes hver anden dag, og hvis der kommer pus fra såret, skal dyrlægen kontaktes.

Til toppen

Opstår ofte, når dyr træder i ætsnatron og lignende stoffer.

Behandling:
Skyl med rigelige mængder koldt vand i mindst 20 minutter.

Kontakt straks dyrlæge.

Til toppen

Øjenskader opstår ofte som følge af trafikulykker, slagsmål eller færden i ufremkommeligt terræn. Selv græs kan give hornhinde ridser.

Især hunderacer med fremstående øjne (fx Pekingesere) er udsatte.

Behandling:

Ved øjenskader hvor hunden lukker øjet eller viser andre tegn på smerte skal dyrlægen kontaktes. Lad være med selv at behandle det.

I tilfælde, hvor øjet er alvorligt beskadiget eller falder frem fra øjenhulen, er hurtig dyrlægehjælp påkrævet. Man må ikke selv forsøge at presse et fremfaldet øje på plads.

Hvis dyrlægehjælp ikke kan opnås inden for en halv time, bør øjet holdes fugtigt med en saltvands opløsning bestående af en teskefuld køkkensalt opløst i en halv liter lunkent, kogt vand.





Til toppen




sponsor

Forside

Hold

Indmelding

Afbud

Praktiske oplysniger

Billeder

Pokaler & lokal resultater

Ældre kreds resultater

Nye Kreds resultater

Privat

Vedtægter

Bank oplysninger

Træningspladsen

Nybagt hundeejer

Alene hjemme (PDF fil)

Miljø træning

Kommandoer

Tænk på !!

Hundes pleje

Førstehjælp

Bøger

DcH Haslev- din hundeforening